Det var varmt solskinsvejr. Vandet var dejligt. Sandet var varmt. Vi var ude og soppe/bade. Men der var så mange mariehøns at vi næsten ikke kunne trække vejret, så vi kørte til Helsingør og købte Brostrædeis
Flere af børnene havde tegnet bondegård som forslag til tur, så vi undersøgte hvor vi kunne tage hen og opleve en rigtig bondegård med dyr og alt hvad der hører til. Vi fandt Grønnehavegården som ligger mellem Helsinge og Frederiksværk. Vi havde en rigtig dejlig dag, hvor vi så heste, køer, får, geder, ænder, gæs, høns, duer, hunde, katte, marsvin, kaniner og grise. Vi fik også en køretur i en traktor og spiste en is i en stor have, hvor høns og ænder gik frit omkring os.
Turen gik til Falkonergården i Fredensborg, her skulle vi være kl. 10:00. Her var foredrag om jagtfalke og ørne, der kan bruges til jagt, samt fremvisning af nogle flotte eksemplarer af fuglene. Det var meget spændende at se hvordan falkoneren bruger fuglene. Børnene var meget optaget af både og se og lytte. Bagefter gik turen til naturlegepladsen i Helsingør hvor vi spiste madpakker og legede bagefter. Derfra tog vi videre til havnen i Gilleleje for at spise is, nogen rigtig store nogen. Herefter videre til stranden i Tisvilde for at se på vandet og lege, desværre var det gule flag oppe.

v
På frilandsmuseet så vi på gamle huse og bondegårde. De er allesammen fyldt med gamle møbler, det er overvældende. Der var friluftsteater, meget spændende. De brugte kun lyde, de sagde ikke ord. En tur i hestevogn, mellem de gamle gårde og huse blev det også til.